Hur blev du
improvisationsmusiker? Du började som klassisk pianist, men bytte till saxofon
i tjugoårsåldern. Vad fick dig att ändra riktning med musiken?

– Jeg havde altid lyttet til rock og jazz, sidenløbende
med klassisk musik, og havde været meget fascineret af det med improvisation,
men kunne ikke rigtig selv finde ud af at åbne døren til den verden. Så jeg
meldte mig til et jazzstævne, på tværfløjte – jeg spillede ikke saxofon på det
tidspunkt – og det stævne åbnede vorkelige mange døre for mig, også med
hensyn til improvisation. Og jeg havde en meget stærk følelse af at, det var
det, jeg ville i musikken: altså være en skabende, improviserende musiker. Det
var også her jeg lånte en saxofon- og fandt ud af at det ville jeg spille. Der
var trods alt mere lyd i end en tværfløjte!
– Da jeg kom tilbage til København
forsatte nogle af os fra stævnet med at mødes hver søndag aften med legendariske
freeform saxofonisten John Tchicai. Og samtidig begyndte jeg at tage saxofontimer,
og spillede og prøvede ting af med alle mulige. Jeg var meget betaget af fx
John Coltrane og Wayne Shorter, men lyttede også meget til den mere nyskabende
jazz fra Skandinavien.

Du reser runt mycket
i världen och spelar. Är freejazz-publiken annorlunda i t ex Tel Aviv, Lissabon
eller New York, jämfört med i Oslo och Köpenhamn?

– Publikum i Skandinavien er fint, men kan nogle gange
være lidt mere tilbageholdende og reserverede i forhold til at vise deres
reaktioner på musikken. Publikum i særlig Syd- og Øst-Europa oplever jeg som
mere umiddelbare og spontane. Og det samme i USA. Jeg kan rigtig godt lide at
spille i USA; publikum der har ofte også en stor og engageret viden om jazz,
freejazz eller fri improvisation- og kommer ofte op for at snakke efter
koncerten. Men selvom Skandinavisk publikum kan virke lidt mere reserverede, betyder
det ikke nødvendigvis, de ikke kan lide eller forholde sig til musikken. Det er
vel en del af Skandinavisk tilbageholdenhed, og det er helt OK. Især når man
ved det som Skandinav.

Vad vill du att
publiken skall känna för din musik?

– Jeg vil ikke have publikum skal føle eller opleve noget
bestemt, jeg har ikke nogen strategi eller agenda, og vil ikke pådutte publikum
bestemte følelser. Men jeg er glad hvis musikken formår at åbne op til nogle
nye mentale, lydlige rum, som – hvis det lykkes – faktisk kan indeholde glimt
af noget erkendelsesmæssigt. Det kan være på et følelsesmæssigt, intuitivt-
eller intellektuelt plan. Sådan har jeg det også selv, når jeg er
publikum.
– Publikum er jo også meget forskellige: nogle ser billeder,
nogle synes bare energien er fed, nogle bliver ramt af nærværet og den skabende
proces man kan følge i fx improvisation. Nogle kan synes det er enormt
sært, men kan måske alligevel virkeligt godt lide det.

Jag antar att musik
är en stor del av ditt liv. Finns det något du gör som ligger väldigt långt
ifrån musiken? Något udda intresse?

– Musik fylder hele
mit liv: udover at spille koncerter, komponerer jeg også og underviser. Jeg
interesserer mig for kunst generelt, især litteratur og billedkunst. Jeg dyrker
yoga- og er vinterbader… Men de aktiviteter ligger jo sådan set ikke så langt
fra musik. Generelt interesserer jeg mig for den skabende proces og hvordan
ting tager form.

När du komponerar
musik, vad inspirerar dig mest i det arbetet?

– Jeg har som regel
som udgangspunkt nogle ideer, tanker eller glimt at noget lydligt, jeg gerne
vil udtrykke. Inspirationen hertil kan komme fra mange forskellige steder: det
kan være fra anden musik eller lyd, det kan være fra noget jeg selv eller nogle
af mine medmusikere har spillet eller improviseret, det kan være fra tanker og
oplevelser forbundet med andre kunstneriske udtryksformer, eller i naturen. Men
meget inspiration kommer i processen: det vil sige i arbejdet med materialet. Og
materialet for en komponist er lyd, toner, rytmer, musikalsk struktur og form.
I selve arbejdsprocessen opstår der som regel en masse nye ideer, tanker og
muligheder. Selvom man har nogle udgangspunkter og grundlæggende ideer,
bevæger man sig ud i et ukendt terræn, der må udforskes på en nysgerrig og åben
måde. Nogle gange bliver det hele vendt på hovedet og nogle gange må man ændre
eller droppe sit grundlæggende udgangspunkt. Det er en del af den proces.

Vad förväntar du dig
av spelningen på torsdag?

– Først og fremmest glæder jeg mig til at spille. Jeg har
spillet jævnligt med Raymond Strid men aldrig tidligere med Mathias Landæus.
Det er altid spændende at spille i en ny konstellation for første gang. Der er
for eksempel ofte en stor friskhed og speciel åben lydhørhed, når det er en ny
konstellation. Og så glæder jeg mig til at spille i Lund, som jeg tror, det er
mere end 10 år siden, jeg sidst spillede i.

/ Oskar Ponnert ställde frågorna